Annonce

Annonce

Bord med skåle fyldt med bælgfrugter

Ifølge de nye kostråd bør danskerne spise langt flere bælgfrugter, end de gør i dag. Bælgfrugter er eksempelvis ærter, linser og bønner. Foto: Marendine Krainert Ladegaard/ØL

Ny beregning viser markant klimagevinst ved at følge kostrådene

Hvis man går fra at spise en gennemsnitlig kost til at følge de nye kostråd, kan man reducere klimaaftrykket fra sin kost med mellem 31 og 44 pct.

Der er en betydelig klimagevinst at hente ved at spise efter de nye officielle kostråd med mere grønt og en begrænset mængde kød. Det viser en ny undersøgelse fra forskere ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet.

De har gennemgået data over klimaaftrykket fra en række fødevarer og sammenlignet dem med danskernes gennemsnitlige kost. Beregningerne viser, at klimaaftrykket fra vores nuværende kost potentielt kan reduceres med op mod 44 pct., hvis bare vi følger kostrådene - og helt op mod 60 pct., hvis man spiser en ernæringsrigtig vegetarisk kost.

Det er især reduktionen i indtaget af oksekød, der står for den største klimagevinst, men også et lavere indtag af grisekød og ost giver udslag.

Klimagevinsten varierer dog, alt efter hvilke data der tages udgangspunkt i. Forskerne har nemlig benyttet sig af to typer data: Den store klimadatabase (BCD), som er udviklet af tænketanken Concito, og universiteternes egne data (AU-DTU), som er lavet på baggrund af en gennemgang af videnskabelig litteratur.

De officielle kostråd

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand

Kostrådene gælder ikke for børn under to år, småtspisende ældre samt personer, som har en sygdom, der stiller særlige krav til maden. Desuden skal gravide, ammende og personer over 65 år følge supplerende råd. Det gælder også personer, der ikke spiser fisk, kød eller mejeriprodukter.

De to datasæt benytter forskellige opgørelsesmetoder, som i nogle tilfælde giver store forskelle på det estimerede klimaaftryk fra de specifikke fødevarer. Eksempelvis har oksekød et markant højere klimaaftryk per kg i BCD-data, mens klimaaftryk per kg mælk ligger væsentligt lavere sammenlignet med AU-DTU-data og de fleste andre livscyklusanalysedatabaser.

Vegetarkost øger gevinsten

Kostændringen fra den gennemsnitlige danske kost til den planterige kost, som følger de officielle kostråd, reducerer klimaaftrykket med 31 pct. beregnet med AU-DTU-klimadata og med 43-44 pct. med data fra Den store klimadatabase. Beregningerne viser desuden, at en ændring fra en gennemsnitlig dansk kost til en sund vegetarkost kan reducere klimaaftryk fra kosten med 37 pct., hvis man bruger AU-DTU-data, og med 60% pct., hvis man bruger BCD-klimadata i beregningerne.

Da kostrådene blev lanceret i januar sidste år, lød vurderingen fra DTU Fødevareinstituttet også, at madens klimabelastning kan reduceres med op til 35 pct., hvis vi mindsker indtaget af kød og vælger mere klimavenlige varer.

Selvom de nye beregninger viser en markant klimagevinst ved en mere planterig kost, uanset hvilket datamateriale der benyttes, så mener forskerne, at variationerne i gevinsterne alligevel illustrerer, at der stadig er relativt begrænset viden om fødevarernes klimaaftryk og dermed behov for yderligere studier, som følger internationalt anerkendte harmoniserede standarder.

I den planterige kost baseret på de officielle kostråd er indtaget af vegetabilske produkter, heriblandt frugt og grønt, bælgfrugter, nødder og frø samt brød og gryn, øget i forhold til den gennemsnitlige danske kost. Til gengæld er det samlede indtag af kød fra okse, gris og fjerkræ reduceret til cirka en tredjedel i forhold til den gennemsnitlige danske kost, om end indtaget af fjerkræ og fisk er øget i kostrådene. Herudover er indtaget af mælk og ost reduceret.

Den gennemsnitlige kost er beregnet ud fra en undersøgelse blandt 18-64-åriges spisevaner i 2011-2013.

Undersøgelsen er udgivet som en ny videnskabelig artikel i tidsskriftet Foods og i en rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Den er delvist finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og af Klimarådet.

Flere artikler fra samme sektion

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise

De professionelle køkkener tankede grøn inspiration på Foodexpo

Jagten på grønne proteiner var et vigtigt tema i ’Naturens Spisekammer’ på Foodexpo.

19-03-2024 7 minutter Messer,   Plantebaserede fødevarer